Stjernehuset er et lysende sted, hvor udsatte unge kan finde støtte, tryghed og inspiration til at forme deres egen fremtid. Vi tilbyder et unikt og trygt rum, hvor unge kan deltage i forskellige aktiviteter, der ikke kun fremmer deres fysiske sundhed, men også deres kreativitet, samarbejde og personlige udvikling.
Vores dedikerede team fungerer bl.a som mentorer, boksetræner og vejledere, der hjælper de unge med at opdage deres sande potentiale og realisere deres drømme. Vi tror på empowerment gennem engagement og støtte, og vi er her for at guide hver ung stjerne mod en lysere fremtid.
Stjernehuset er mere end bare en forening – det er et pulserende fællesskab af frivillige, støtter, mentorer og selvfølgelig de unge selv. Sammen arbejder vi mod det fælles mål om at skabe positive forandringer i livet for udsatte unge. Vi tror på, at solidaritet, samhørighed og venskaber på tværs af baggrunde er nøglen til at skabe et bedre samfund for os alle.
Kom og vær en del af vores lysende fællesskab på Stjernehuset, hvor vi deler erfaringer, inspiration og venskaber, og hvor hver enkelt stjerne har potentialet til at skinne.
Foreningen Stjernehuset blev til i starten af 2023, men grundstenene til foreningen blev lagt for mange år siden, da Ali Najei slog dørene op i Kapitel 1.
Kapitel 1 var Ali`s ”rigtige” valg. Han havde tidligere truffet mange dårlige valg for sig selv, men det skulle nu ændres for altid.
Gennem kapitel 1 tager Ali Najei unge mennesker under sine vinger og med et kontaktperson program, får disse unge mennesker et nyt netværk, et fællesskab hvor man står sammen, hjælper hinanden og deler personlige erfaringer. Kapitel 1 har siden 2020 gjort en kæmpe forskel for ca 25 unge mennesker. En del af disse unge mennesker har Ali fortsat kontakt med, nu som en aktiv del af foreningen Stjernehuset.
Baggrunden for arbejdet med udsatte unge og grundlaget for Kapitel 1 og Stjernehuset er Alis personlige erfaringer og et stærkt ønske om at dele den viden og de redskaber, han har tilegnet sig gennem sin egen udviklingsrejse. Hans mission er at skabe en vej til forandring, hvor små skridt kan føre til store forandringer. Personlig udvikling er en proces, der kræver konkrete trin og mål – #småskridtstoreforandringer
Husk at angive dit fulde navn ved betalingen.
Vi ser frem til at modtage din støtte på 50 kr.
Mobilepay vil være tilgængelig snart.
Reg nr: 7045
Konto nr: 0001601515