Stjernehuset blev etableret i starten af 2023, men rødderne går flere år tilbage fra Kapitel1, hvor Ali Najei lagde fundamentet for et stærkt og støttende fællesskab for unge.
I dag er Stjernehuset meget mere end en folkeoplysende forening – vi er også en bokseklub, hvor fællesskab, disciplin og fysisk træning går hånd i hånd med personlig udvikling og mental styrke. Boksningen er både et pædagogisk redskab og en vej til at opbygge selvtillid, ansvar og respekt – både for sig selv og for andre.
Vi arbejder med unge, der har brug for støtte, retning og nye muligheder. Her får de et trygt rum, hvor de kan udvikle sig – med fokus på relationer, livsmestring og egne ressourcer.
Flere af de unge, der begyndte deres rejse i Kapitel 1, er i dag aktive rollemodeller i Stjernehuset og er med til at løfte nye unge ind i fællesskabet.
Vi samarbejder med kommuner, fagpersoner og forældre – og skaber rammer, hvor unge kan vokse, tage ansvar og finde styrken til at forme deres egen vej i livet.
Stjernehuset blev grundlagt af Ali Najei, med en vision om at skabe fællesskaber, hvor unge kan finde den støtte, de har brug for til at realisere deres potentiale. Ali ønsker at være den rollemodel, han selv havde brug for som ung, og inspirere andre til at gøre en forskel
Vores dedikerede team fungerer bl.a som mentorer, boksetræner og vejledere, der hjælper de unge med at opdage deres sande potentiale og realisere deres drømme. Vi tror på empowerment gennem engagement og støtte, og vi er her for at guide hver ung stjerne mod en lysere fremtid.
Stjernehuset er mere end bare en forening – det er et pulserende fællesskab af frivillige, støtter, mentorer og selvfølgelig de unge selv. Sammen arbejder vi mod det fælles mål om at skabe positive forandringer i livet for udsatte unge. Vi tror på, at solidaritet, samhørighed og venskaber på tværs af baggrunde er nøglen til at skabe et bedre samfund for os alle.
Kom og vær en del af vores lysende fællesskab på Stjernehuset, hvor vi deler erfaringer, inspiration og venskaber, og hvor hver enkelt stjerne har potentialet til at skinne.
Baggrunden for arbejdet med udsatte unge og grundlaget for Kapitel 1 og Stjernehuset er Alis personlige erfaringer og et stærkt ønske om at dele den viden og de redskaber, han har tilegnet sig gennem sin egen udviklingsrejse. Hans mission er at skabe en vej til forandring, hvor små skridt kan føre til store forandringer. Personlig udvikling er en proces, der kræver konkrete trin og mål – #småskridtstoreforandringer
Husk at angive dit fulde navn ved betalingen.
Vi ser frem til at modtage din støtte på 50 kr.
Mobilepay vil være tilgængelig snart.
Reg nr: 7045
Konto nr: 0001601515